Der er kun en uge tilbage til juleaften, og måske står du lige og mangler en god julegave (eller idéer til hvad du selv skal ønske dig af andre). Derfor har jeg samlet lidt nærende forslag i yoga, spiritualitet og wellnesskategorien. Produkter jeg selv allerede bruger, eller håber ligger under træet i år, og noget som giver både ydre og indre velvære.
Ønskelisten indeholder link til min egen webshop og yogaunivers, men jeg modtager ikke betaling for at tippe om nogen andre produkter.
- Yogamåtte, blok og strop
Som yogalærer har jeg været en del måtter igennem og jeg ved hvor vigtigt det er, at man har ordentlig grib og tykkelse. Moonchilds måtte er hånden på hjertet en af de allerbedste, jeg har prøvet - jeg glider ingen vegne, uanset hvor meget jeg sveder, den giver god støtte til knæene, og så er den heller ikke for tung til at transportere rundt. Derudover er æstetikken helt i top med de smukke farver og enkle måneprint, samtidig med at linjen gennem midten hjælper dig med din alignment. På min shop har jeg sammensat en lille "starter pack" med en måtte, strop og blok fra Moonchild til en god pris.
- Yogatøj
Igen, Moonchilds tøj er det jeg ofte griber fat i, når jeg skal på yogamåtten. Særligt deres "Seamless" kollektion (som jeg efterhånden har i fire forskellige farver, ups) sidder bare lige, som det skal. Toppen er bred og giver støtte, og deres leggings er højtaljede og så rare at bevæge sig i uden generende syninger.
- Bøger
"Indre forvandling - en yogis guide til glæde" af Sadguru, "Breaking the Habit of Being Yourself" af Dr. Joe Dispenza og "Untamed" af Glennon Doyle er tre bøger jeg virkelig har nydt at læse i år. Tjek desuden også mit tidligere blogindlæg med spirituelle must reads eller 5 gode bøger om yoga.
- Medlemsskab hos Ro Yoga
Du kan give (eller få) et gavekort til til mit online-yogaunivers, Ro Yoga. Det indeholder 200+ videoer til alle niveauer, som kan streames og hvornår du vil. Og som medlem kan du være med på mine helt nye 6 ugers yogaforløb fra d. 10/1 2022 - "Blød start" for begyndere og "Vejen til dit højeste selv" for mere øvede yogier.
- En astrologisk læsning af Amanda Schou
Sidste jul fik jeg af min kære mand et forløb hos dejlige Amanda, og det har virkelig været øjenåbenende og givende på så mange måder. Varm anbefaling til dig der er nysgerrig på at lære mere om dit unikke fødselshoroskop og astrologi.
- Reconnect retreat fra d. 4 til 6/3-2022
Jeg har æren af at byde på endnu et yoga- og fordybelsesretreat hos Thorséng Nature Resort. Retreatet er den ultimative, lækreste weekend med yoga, meditation, åndedrætstræning, flydeterapi, natur, velvære, afspænding og selvforkælelse, og mit mål er, at du vil tage derfra med en gennemnæret krop, ro i sindet, udvidet bevidsthed, samt en følelse af at være reconnectet med dig selv og din plads i verden.
- Manifestationskortene "Super Attractor" fra Gabby Bernstein
Super fine manifestationskort, som jeg selv ville elske at trække og lade mig guide af efter en meditation.
- Dagbøger/kalendere
Hola Luna & Magic of I's astrologiske planner skal guide mig i 2022. Hola Luna er en journal, med plads til daglige refleksioner, baseret på energien fra de forskellige månefaser. Den består af 12 månecyklusser, med en ny cyklusstart på dagen for nymånen, som markeres ved at sætte intentioner. Det er virkelig en dejlig, stor journal med plads og åbenhed, som jeg har brugt de sidste to år. Magic of I's astrologiske planner fungerer mere som en kalender, med info om astrologiske aspekter ved hver måned. 2022 bliver mit første år med den ved min side.
- Stjernetegnskrystal-kit
Soulful laver fine kits med tre krystaller, der er særligt udvalgt til at passe og understøtte de forskellige kvaliteter stjernetegnene bærer. Selv er jeg krebs, som er kendetegnet ved at have en fantastisk intuition, være loyal og have et rigt, indre følelsesliv 🦀
- Spirit Dust af Moon Juice
En "blend" med adaptogener fra urter og svampe - perfekt at drikke som te, sammen med plantemælk eller i smoothies.
- Gua Sha fra Martinys
En Gua Sha er en sten, som du bruger til at give dig selv ansigtsmassage med - og det er virkelig et lækkert aftenritual! Det kan give huden ekstra glød og ensartethed, og så er det fantastisk til at forebygge rynker og urenheder. Gua sha'erne fra Martinys er lavet af grå agat, som siges at fremme indre balance og hjælpe med at slippe negativ energi.
- Vegansk madkursus hos Englerod
Englerod aka Johanne Mosgaard er en af Danmarks mest populære og dygtigste veganske kogebogsforfattere og madbloggere. I 2022 begynder hun at afholde en-dagskurser i vegansk madlavning nær Silkeborg, og dét gad jeg godt med til. Hun har i skrivende stund ikke lagt datoer på sin hjemmeside, men måske du kan lave et hjemmelavet gavekort til den her lækre oplevelse.
- Indre ro retreat
Ikke mit eget retreat, men det holdes af nogle af de skønneste, mest kompentente kvinder jeg kender. Maria, som er psykoterapeut, og Christinna, som er Integrative Health Practitioner, guider igennem 4 dage der "... handler om at integrere psykologisk viden på et dybere plan indeni, og det er derfor skabt for at kunne give dig oplevelsen af, at transformere dig til at mærke et langt mere roligt nervesystem, og en langt større kærlighed til dig selv". Læs mere om deres retreat her.