Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg indtog en del raw cakes, da jeg var på Bali i foråret for at tage min yogalæreruddannelse. Det er et sandt vegansk og "raw" mekka, og det gav mig en del idéer til mit eget køkken og til dagens kageopskrift. Raw og vegansk vil sige, at den er fri for animalske produkter, ikke bagt og også fri for raffineret sukker. Ja, jeg vil faktisk næsten gå så langt som at kalde mange raw kager for superfood-kager. Det betyder ikke, at de er kalorielette (hvilke gode kager er egentlig det?), men derimod at næringsværdien er i top.

Mens bunden af denne raw chokomoussekage er baseret på nødder, kokos og dadler, er toppen bl.a. lavet af avocado, bananer og kokosmælk. Jeg vil altid anbefale, at du køber økologiske råvarer og hvis det er avocadosæson i Spanien (fra november til maj), så vælg gerne dem. Så er de blevet fragtet lidt kortere og derved har de en mindre negativ effekt på CO2-regnskabet. Skal den også være glutenfri, så kan man bruge glutenfrie havregryn og voila!

Skal denne lækkerbisken af en kage være glutenfri, så vælg glutenfrie havregryn. Du kan også skifte dem helt ud med ekstra mandler, men det gør kagen lidt dyrere at lave, så det er en smagssag. Af redskaber skal du gerne have en foodprocessor eller en meget god minihakker.

Husk at kagen skal på køl et par timer inden den spises, så den er fast.

IMG_0991-4.jpg

Raw-kage med choko-avocadomousse

Husk at kagen skal på køl et par timer inden den spises, så den er fast.

Ingredienser til bund

  • 250 g. dadler
  • 100 g. havregryn (evt. glutenfrie)
  • 100 g. mandler
  • 75 g. kokosmel
  • 3 spsk. kokosolie
  • 3 spsk. vand

Ingredienser til choko-mousse

  • 2 avocadoer
  • 1 lille banan
  • 4 spsk. kakao
  • 0,5 dl. kokosmælk
  • 3 spsk. agavesirup
  • 1 knsp. salt
  • 1 tsk. vanilje

Sådan gør du - bunden

  1. Kør først havregryn og mandler i en foodprocessor, til de er hakket fint. Tilsæt resten alle ingredienserne og kør, til du har en fast, sammenhængende masse. Du kan justere konsistensen ved at tage lidt ekstra vand i.
  2. Kom bunden i en springform, form den til en bund og stil på køl i et par timer.

Sådan gør du - Choko-mousse

  1. Kom alle ingredienserne i en foodprocessor, og kør indtil du har en cremet, sammenhængende masse. Du skal måske stoppe og skrabe kanterne et par gange.
  2. Smag til med agavesirup, og tilsæt eventuelt mere kokosmælk, hvis moussen er for tyk.
  3. Kom moussen på bunden, og nyd! Top eventuelt med kokosflager og kakaonibs.