I går

udfordrede jeg mig selv og tog min allerførste silent day. Mens jeg stadig er her i det sydfranske på vores Chateau Soules, alene, tænkte jeg, at det var oplagt. Vi har nemlig haft gæster non-stop siden vi kom, men i søndags tog de sidste (plus Simon, da han skal arbejde i DK) hjem, så 24 timer uden snak, uden telefon, uden bøger, podcasts og alle de andre stimulanser vi mennesker ellers kan finde på at fylde vores dage med, virkede himmelsk.

Og hvordan var det? Det var nærende. Det var udfordrende. Det var tiltrængt. Der er sket så meget de sidste par måneder, tingene går stærkt, og jeg havde virkelig brug for at lande, have mig selv helt med, i vores franske eventyr. Jeg brugte meget af dagen på bare at sidde i vores store, smukke have og kigge. Fundere. Meditere. Mærke. Og lade mig selv opsluge af taknemmelighed. Jeg tog hvad nogen nok vil mene er en "light" udgave, da jeg også gik en tur og dyrkede yoga i haven. Men det var det der skulle til, for at jeg nød oplevelsen. Måske jeg gør det mere hardcore næste gang, men for mig var det vigtigste denne gang, at jeg fjernede alle udefrakommende påvirkninger.

Min intention

med min silent day var, at blive mere opmærksom på alle de måder, jeg distraherer mig selv fra øjeblikket. Alle de knap så bevidste vaner, der tager mig længere væk fra mig selv, mine følelser og min sandhed. Derfor var dagen også overvældende til tider. Selvom det måske lyder simpelt, så er det svært bare at være med det, der er og tillade sig selv at føle det hele. Hjernen laver alle mulige krumspring og pludselig sidder du og tænker på noget du sagde for 15 år siden. Når det skete prøvede jeg at mærke efter om den tanke forsøgte at fortælle mig noget dybere. Og hvis nej, så vendte jeg tilbage til at betragte omgivelserne igen. Det var en perfekt øvelse i at måde mig selv med blødhed, og virkelig bare opleve livet, fremfor altid at prøve at tænke og planlægge sig til det. Næste gang kunne jeg sagtens finde på at tage mere end et døgn i stilhed (gerne uden Skipper, da det var liiidt svært ikke at “tale” til ham 🐶).

Mine tips til en silent day

Sæt en intention
Hvad vil du gerne have ud af din silent day? For mig handlede det som sagt om at blive mere mindful og lande i en af de helt store livsforandringer, men måske det for dig handler om at få svar på et spørgsmål du går og tumler med.

Stilhed er mere end bare tale højt
Det er også tale gennem emails og telefonen, samt at læse og lytte. Sluk for alle enheder i den tid du sætter dig for at være stille og nyd friheden.

Skær ned på stimulanser i dagene op til
Her tænker jeg særligt på sociale medier, nyhedsmedier mm.

Tag et velkendt sted hen Tag et sted hen, hvor du kan være alene: fx et sommerhus, eller bare dit eget hjem. Det er rarere, hvis du allerede kender omgivelserne, fremfor at skulle forholde sig til noget nyt. Du kan selvfølgelig også finde et retreat, hvor der bliver lavet mad og givet instruktioner.

Vær blid ved dig selv
Det er svært pludselig at være stille, og det er helt normalt at blive rastløs og opleve en rutsjebane af følelser undervejs. Hæng i og husk din intention.

Lav så lidt som muligt
Det er ikke nu du skal gå i gang med den helt store oprydning og omorganisering af dit hjem. Mediter, sid i naturen, måske gå en lille tur, men husk at det handler om at være med dig selv og at blive i det øjeblik der er nu og her.

Slip forventningerne
Det vil højest sandsynligt ikke føles som en ferie eller løse alle problemer. Hav et åbent sind og vid at hvad du oplever er det lige som det skal være.

Reflekter på din oplevelse bagefter
Det er så vigtigt at integrere det der er sket ordentligt - ellers falder vi lynhurtigt tilbage igen. Skriv dagbog (bagefter) om hvad der dukkede op, hvordan du blev klogere på dig selv, hvad du kan bruge din oplevelse med stilhed til, og hvad du vil tage med videre.

God fornøjelse!